Efteråret 2013
Vi har i efteråret besluttet at droppe Rocrail til at styre vores sporskifter og signaler, og er i stedet gået i gang med at programmere vores eget styringssoftware. Vi er nået så langt at vi nu kan skifte sporskifter på Vordingborg station igen. Næste fase i udviklingen af programmet bliver at kunne tegne en virtual sporplan samt vise hvilke sporsektioner som er optaget. Der er derfor blevet indkøbt sporbesatmeldere (S88), så vi kan dække både Taastrup og Vordingborg station, samt den korte strækning mellem de 2 stationer.
Desuden er vi blevet færdig med ombygning af den lange/underjordiske strækning mellem Taastrup og Vordingborg, og efter 3 onsdage hvor vi har renset skinnerne både med rensevogne og manuelt er strækning igen farbar.
Alt træarbejdet på kontrolpulten til Taastrup station er nu blevet færdig, og de første tilbagemeldingsmoduler og sporskiftedekor er blevet monteret.